Klubnyheder

Bov IF Konkurrencesvømmere 2020

22. januar 2020, 17.46

Svømmere fra K1, K2 & K3 samlet til landtræning, januar 2020.

 

Under landtræningen først i januar blev der uddelt medaljer fra Sydjyske Mesterskaber til 

Svømmerne.

Sydjyske Mesterskaber blev afholdt sidst i november måned i Bov Svømmehal – medaljerne til stævnet var trykt med forkert tekst så svømmerne måtte vente på de rette medaljer.

Svømmerne fik deres medaljer og som det ses, var gælden stor.

Til de Sydjyske Mesterskaber var der 95 svømmere fra nær og fjern der stillede op til start og kæmpede mod hinanden hele lørdagen i svømmehallen. Der var kamp om placeringerne i de forskellige årgangsgrupper, hvor der er medaljer til 1., 2. og 3.pladsen. 

Bov IF Svømmeklub løb med i alt 36 medaljer, fordelt på 11 guld, 14 sølv og 11 bronze. Det blev til mange personlige rekorder undervejs i stævnet – flot svømning over hele dagen af de 18 svømmere der deltog.

  Efter juleferien, er svømmerne tilbage i vandet med fornyet energi, hvor flere stævner venter forude