Generalforsamling 2025
Bestyrelsens beretning for 2024
Lørdag d. 22.februar 2025
Velkommen til Bov IF Svømmeklubs generalforsamling.
I henhold til klubbens vedtægter, så skal afholdes ordinær afdelingsgeneralforsamling en gang årligt inden udgangen af 1.kvartal, så hermed en beretning for året 2024.
I år har vi i samarbejde med hovedforeningen besluttet at afholde generalforsamlingen som en ”fælles” generalforsamling i Grænsehallerne, hvor følgende foreninger: Badminton, Gymnastik, Håndhold, Tennis og Svømning har deres GF samme dag. De øvrige foreninger: Petanque, Fodbold, Løb og Motion samt hovedforeningen afholder deres GF på andre datoer.
I 2024 valgte vi at holde vores generalforsamling på en tirsdag, samme dag som vi har undervisning. Der kom flere end året før (her kom ingen udover bestyrelsen) men hvor vi sidste år var 9 deltagere i alt det, dog ingen nye bestyrelsesmedlemmer.
Med det nye tiltag fra hovedforeningen, er håbet om fremmøde i dag er større end de øvrige år, også med det håb, at der er en eller to der vil være interesseret i bestyrelsesarbejdet eller som frivillig.
Bestyrelsen i svømmeklubben er på 4 personer og nuværende bestyrelsesmedlemmer har efterhånden været med i en del år. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne har børn der deltager i svømmeundervisningen.
Vi er en velfungerende svømmeklub med et stabilt medlemstal og 2 ”afdelinger”, en svømmeskole og en konkurrenceafdeling.
Bestyrelsen er forholdsvis lille i forhold til medlemstallet og på sigt ville det været godt med et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer – især, som tidligere nævnt, da der er ingen af bestyrelsesmedlemmerne
der længere har børn der er aktive i klubben.
Undervisningen i svømmeskolen er forløbet godt – vi er stadig den eneste klub i Danmark der underviser efter den hollandske EasySwim metode – hvor undervisningen bl.a. går ud på selvredning ved fx ulykker på isen om vinteren + at der undervises i alm svømmeundervisning.
Holdene har været fuldt booket op, og da der undervises i små hold på 6-8 svømmere, skal der bruges en del instruktører samt hjælpetrænere.
Carla og trænerteamet, instruktører og hjælpetrænere gør et stort stykke arbejde i svømmeskolen. Det er dejligt at se den glæde teamet viser i deres undervisning. Stor tak til jer alle for det – og en stor tak til Carla for den store indsats der lægges i klubben. Undervejs i årets løb underviser Carla nye instruktører og hjælpetrænere i EasySwim metoden, så de får indblik i den undervisning vi tilbyder i klubben.
Der afholdes løbene afsvømning for EasySwim svømmerne der har gennemført deres forløb i undervisningen, dette afvikles på forskellige lørdage, en i foråret og en i efteråret. Det er en hyggelig og festlig eftermiddag, hvor der uddeles diplom samt slikposer til svømmerne – i 2024 fik 57 svømmere deres afsvømnings bevis.
Vi søgte og fik et legat fra I. P. Nielsen fonden til EasySwim, på kr. 9.000, - der blev overrakt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte i Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten.
Legatet er brugt til indkøb af skattekiste samt dykkerskærm til undervisningen i svømmeskolen.
Konkurrenceafdelingen vokser stadig stødt og roligt – igennem året 2024 er der kommet nye svømmere til på K3 – hvilket er dejligt at se, at der er fyldt godt op på banerne. Der trænes flittigt i vandet, og afhængig af holdet man går på, kan man træne fra 2 til 6 x i ugens løb.
Talentholdet, holdet hvor man kan svømme på, når man er klar til det efter EasySwim har haft 2 unge træner, Cheyenne og Jette som begge har svømmet konkurrencesvømning. Efter Cheyenne er taget på ophold i udlandet, er det Jette der har Talentholdet. Der gøres en stor indsats på holdet og de yngste konkurrencesvømmere får lært div. tekniker som de kan tage med sig når de rykker videre til næste trin, som er konkurrenceholdet K3.
Konkurrenceafdelingen med holdene K1, K2 og K3 fik en træner mere i efteråret 2024. Det er tidligere konkurrencesvømmer Katrine Risbjerg Hansen, der har overtaget K3 holdet, hvor der pt. er 17 svømmere der møder op til træning tirsdag og fredag.
Svømmerne deltager i stævner i DGI-regi i Sønderjylland, herunder begynderstævner, DGI Kval stævner, samt et Sprintstævne, et langdistancestævne i Haderslev og derudover deltog vi i SydCup i Haderslev, et weekendstævne med overnatning, samt i det årlige tilbagevendede Förde Pokal i Flensborg, ligeledes et weekendstævne.
Som bekendt for forældrene til svømmerne der deltager, er der behov for officials på kanten for at få stævner til at løbe rundt. Vi forsøger løbende at få forældrene til at tage officialgrunduddannelsen (tidligere modul 1 og 2, der nu er slået sammen) så det er muligt at få afviklet stævnerne.
Klubben afholdt modul 4, ledende tidtagere og ledende måldommere i marts måned med 9 deltagere og Jan Christensen som instruktør på modulet. (dog ingen fra Bov IF Svømmeklub!)
De ældste k-svømmere i klubben deltog en weekend i februar i nr. 2 arrangement der er kommet op at stå ved en stor indsats af en forælder i klubben, Jens Boysen. Et såkaldt Interreg projekt – hvor vi i samarbejde med svømmeklubben på Sylt, TSV Vesterland havde en træningsweekend i Bov i november (2023) med flere eksterne trænere samt en fysioterapeut som undervisere. Og nu nr. 2 weekend på Sylt/Sild i Tyskland. Vi overnattede på en lokal skolen og trænede i svømmehallen Westerland– en super god weekend var også indlagt flere sociale projekter, bl.a. byvandring.
Vi havde yderligere en træningsdag med svømmerne fra Sylt, denne gang i Hamborg, hvor vi trænede på en 50 m bane og derudover var vi i Chokoversum.
Til projektet har Jens ansøgt Interreg Deutschland-Danmark borgerpulje og modtaget midler til de 2 weekender.
Ligeledes har der i k-afdelingen været:
Uddeling af erkendtligheder til 9 svømmere
Rikke er kommet med i DGI’s svømmeudvalg
Rikke har deltaget i modul 6, Swimify Meet Manager (adm. Stævner/pc)
Der er 4 K-forældre der har taget officialgrunduddannelsen
Overnatning i klublokalet for alle i k-afdelingen på forskellige fredage/lørdage
Og en masse glade svømmere
Alle trænere og hjælpetrænere tilbydes at tage bassinprøven under Aabenraa Kommune i den lokale svømmehal. Det er et krav fra Kommunes side, at skal vi trænere stå alene på kanten, skal vi også kunne bestå bassinprøven, sikkerhed for alle.
Bestyrelsen:
Igennem året har bestyrelsen afholdt 6 bestyrelsesmøder + en GF.
Bestyrelsesmøderne har en varighed af ca. 2-2,5 time, hvor vi gennemgår div. punkter. Derudover deltager formanden for klubben i Bov Ifs hovedbestyrelsesmøder 3-4 x i årets løb.
Faste punkter på bestyrelsesmøderne er:
Orientering fra formanden
Info fra svømmeskolen, Carla
Info fra k-afdelingen, Rikke
Info fra økonomi, Mette
Samt div. underpunkter afhængig af hvad der kommer ind fra fx Aabenraa kommune, banken, DGI, SvømDanmark, Aabenraa Fritidsråd
Vi skal bl.a. forholde os til:
Ansættelseskontrakter
Børneattester
Ansøge om tilskud til medlemmer, kursus og materialer
Tidsregistrering, arbejdstidsregistrering (nyt fra 1. juli 2024)
Indberetning af medlemstal
Ansøgning af haltimer
julekalendere
Stor tak til alle der får klubben til at løbe rundt – det gælder Carla og svømmeskolen, herunder instruktører, hjælpetrænere, forældre samt trænerne i k-afdelingen.
Også tak til bestyrelsen for jeres arbejde – vi sagt afholder møder ca. 6-7 gange i årets løb á et par time ad gangen, det er altid hyggeligt og fornøjeligt hvor snakken går.
Uden en bestyrelse var der ingen svømmeklub.
Vores kasserer vil fremlægge regnskabet for 2024, efter denne beretning.
Der skal også her til sidst men ikke mindst lyde en stor tak til svømmehallen for et rigtig godt samarbejde. Vi er glade for at være en del af jeres dagligdag – stor tak til jer, for at det meste vi beder om, kan lade sig gøre.
Rikke Larsen
Formand
Bov IF Svømmeklub