Alle nye svømmere, både nybegyndere og øvede, både EasySwim og EFTER EasySwim, tilmeldes svømmeskolens tilmeldings/ventelister her på hjemmesiden (obs. årgang!). Der kan løbende tilmeldes.
Klik på 'Tilmelding' i øverste højre hjørne her på siden. Her kommer man videre til tilmeldingsformularen, som sendes ind til svømmeskolen.
Nærmere forklaring under ’Tilmelding trin-for-trin’
Selvom der er en del på ventelisten og vi mangler trænere, prøver vi at få så mange svømmere ind som muligt. Men der kan godt gå lidt tid, inden det bliver ens tur. Så snart vi kan tilbyde en plads modtager man en mail med link, hvor man har 72 timer til at bekræfte pladsen. Efter de 72 timer, bliver pladsen automatisk givet videre til den næste på ventelisten. Også hvis man ikke længere er interesseret, får vi gerne besked! Efter bekræftelsen af den ledige plads og betaling af første rate, sendes der inden start en mail via Holdsport med praktisk info om opstart samt evt. udlevering af svømmevest.
FORDELING AF LEDIGE PLADSER STARTER EFTER SKOLERNES SOMMERFERIE.
Ikke modtaget mail? Tjek venligst din spam boks!
Medlemskabet fortsætter automatisk og man beholder sin plads på holdet indtil man selv ønsker at meldes ud igen.
I så fald skal man sende en mail til svømmeskolen og efter aflevering af svømmevesten (hvis man har lånt en), sørger svømmeforeningen for, at man bliver meldt ud som medlem.
HUSK at læse de øvrige oplysninger om tilmelding under ’Værd at vide om tilmelding’!
Der kan løbende tilmeldes. Tilmelding til Svømmeskolen foregår via fælles tilmeldingslister/ventelister per årgang her på siden:
- Efter at have læst oplysningerne på siden, kan man vælge 'Tilmelding' (øverste højre hjørne på denne side)
- Login med eksisterende Holdsport-profil eller udfyld skema med svømmerens personlige oplysninger.
OBS at vi har brug for svømmerens navn og fødselsdato og ikke forældrenes!
- Uddyb gerne barnets svømmeevner i kommentarfeltet og skriv her også gerne jeres evt. ønsker i forhold til svømmedag/tid
- Indsend oplysningerne og afvent bekræftelse per mail om optagelse på venteliste-holdet. Ved stor travlhed kan dette tage et par døgn. HUSK evt. at tjekke din SPAM boks!
- Der sendes en mail, når der kan tilbydes en plads på et hold og så har man 72 timer til at bekræfte tilmeldingen inden pladsen bliver videregivet til den næste på ventelisten. Vi hører det også gerne, hvis man ikke længere er interesseret!
- Indenfor nogle dage efter accept af den tilbudte plads modtager man via Holdsport en mail omkring betaling af kontingent.
- Ved accept af den tilbudte plads betaler man første rate. Betaling af anden rate sker i november og så er hele sæsonen betalt (= ca. 28 svømmetimer).
I juni næste år betales første rate til den kommende nye sæson igen.
I Holdsport-profilen er det muligt at opgive automatisk træk. 1-2 uger inden næste rate-betaling bliver man automatisk varslet per mail.
Har du spørgsmål? Send gerne en mail, vi bestræber os på at svare hurtigst muligt: