Klubmestre 2022

Bov Svømmehal lagde rammerne til Bov Ifs Svømmeklubs årlige klubmesterskab tirsdag d. 21.juni.
Efter et par år uden klubmesterskab pga. corona, var der godt gang i svømningen tirsdag aften.
Svømmerne var klar til det interne stævne i svømmehallen, 22 svømmere deltog.
Der blev kæmpet bravt af alle svømmere op og ned ad banerne, der blev sat personlige rekorder hos mange svømmere. Talentsvømmerne var med for første gang til et stævne og de klarede det bare superflot, dejligt at se at der blev heppet og svømmet godt til den.
Vi må desværre sige farvel til nogle svømmere, en del flytter til andre dele af Danmark samt til udlandet og andre skal på efterskole – vi ønsker alle held og lykke videre frem til jer alle og glæder os til at se de blivende svømmere igen efter sommerferien.
God sommer
På billedet ses Talentsvømmerne med deres medaljer og klubmestrene med deres pokaler.